Hør mig, mens du læser…

Ninna Andreasen
– vestjysk historiefortæller

 

Med sange som “Den Sidste Vinterdag”, “Kridthuset”, “Stæreblind” og “Mellem dig og mig” har Ninna Andreasen de seneste 15 år fået publikum til at græde.

Nogle gange af grin. Andre gange af ømhed.

Den vestjyske sangskrivers bagkatalog er skrevet til at blive spillet for folk, der både nyder iørefaldende folksange og en anderledes vinkel på sangskrivning. Klichéerne preller nemlig af på Ninna Andreasens sange som vand på en frakke imprægneret med nanocover. De klassiske kærlighedssange er der andre, der må skrive.

Ninna beskæftiger sig i stedet med de 9193% af tilværelsen, som ikke handler om parforhold:

Om børnelokkeren i barndomsbyen, om hadet til svindlerne i udbytteskatskandalen, om denkomplicerede relation mellem sønnen og den alkoholiserede mor eller drømmen om at endesine dage som landsbytossen, de andre går og snakker om.

Historiefortællingen både mellem og i sangene tager udgangspunkt i de skæve og anderledes betragtninger på tilværelsen og de mennesker, der skal gennemleve den. Ofte med en god portion social indignation.

At hun har en baggrund som journalist og interesserer sig for menneskeskæbner, det forløjede, bedragende, forførende og til tider latterlige fornægter sig ikke.

Jeg skriver hellere en sang om at holde op med at ryge og de ynkelige krumspring, det medfører, end en kærlighedssang i klassisk forstand. Alle mine sange er i bund og grund sange om kærlighed, længsel, sorg, liv og død. Men kriteriet for, om de når med på scenen eller på et album, er, at det må og skal være en ny vinkel. Én, som andre ikke kunne have fundet på. Nogle gange betyder det også, at sangene bider lidt fra sig,” fortæller Ninna Andreasen.

At sangskriveren har det med at spidde (og kramme) verden omkring sig, bliver tydeligst live.

Som Bands of Tomorrow skrev i en anmeldelse:

“Ninna Andreasen kunne hos undertegnedegodt minde lidt om en kvindelig Allan Olsen. En god historiefortæller og sine steder, fræk som en slagterhund.”

Som ung solist trådte hun sine musikalske barnesko på beverdinger i Esbjerg. Det gav pels på brystpartiet og en skarp og hurtig tunge, når der skulle ro på en vrangvillig forsamling. Siden har Ninna Andreasen spillet over det meste af landet.

Fra det vestligste punkt til festivalen Fanø Vesterland til opvarmning for Allan Olsen i Sæby i nord og Johnny Madsen i Varde og store ogsmå scener ind imellem.

Booking via mailen hello@ninnaandreasen.dk.

 

Uddrag af anmeldelser

”Det er ikke mindst modigt, nøgent og meget ærligt, det der leveres på Barske Banaliteter, en album titel, der ligesom sangene, fortæller den skinbarlige sandhed, som den ser ud fra Ninna Andreasens synsvinkel.”

– GFR.dk

”I det hele taget var der masser af bid og vid i Ninna Andreasens ofte socialrealistiske sange, der også blev blandet med ramsaltet humor ikke ulig navne som Allan Olsen og næsten-byfællen Johnny Madsen.”

– GAFFA

”Ninna er en glimrende historiefortæller, der inviterer lytteren med på både store og små beretninger om døde gråspurve på den sidste vinterdag og går i struben på de lokale rockere, der fik smidt motorcyklerne i havnen. Musikken er herlig højluftet som himlen over vestkysten.”

– Fyens Stiftstidende

 

”Drømmende, slingrende, halvdovent og jordnært underspillet med en krads personlig blanding af lugten fra værtshuset, Vesterhavets kyst, og en brise af kaffegrums og dagdrømme, der gik ned sammen med solnedgangen over Nordsøen. Autentisk og uden andet formål end at forsætte sine historier så godt som muligt.”

– JydskeVestkysten

”Forventer man popligefremhed, så går man galt i byen og må stå af. Til gengæld er der nok at reflektere over, hvis man giver teksterne sin fulde opmærksomhed og eftertanke. Og det er en kvalitet, man ikke kan tilskrive enhver sangskriver.”

– Capac.dk

“Ninna Andreasen er storyteller og med sine små iørefaldende folksange, spidder hun verden omkring sig, med ærlige og underfundige historier på modersmålet (…)  En god historiefortæller og sine steder, fræk som en slagterhund.”

– Bands of Tomorrow

Fakta om Ninnas solokoncerter

* 2 sæt á 45 minutter eller 1 sæt á 1,5 time – afhængigt af jeres ønsker

* Solo med guitar og piano

* Rigeligt med røverhistorier

* Pris: 3.000,-

 

Brugsret til bookingmateriale

 

Som spillested, koncert- eller festivalarrangør mm. kan du frit downloade og benytte materialet nedenfor i forbindelse med markedsføring af en koncert med Ninna Andreasen.

Er du ikke arrangør, skal du skrive til hello@ninnaandreasen.dk og bede om tilladelse til brug af materialet.

Pressetekst, fotos og grafik og videoer til sociale medier

 

Her finder du pressetekst og -fotos samt videoer, grafik til plakater og opslag på sociale medier.

Ninna Andreasen på Spotify

 

Booking og kontakt

E-mail: hello@ninnaandreasen.dk (bedst)

Telefon: 42642470

Website: www.ninnaandreasen.dk